Artikler

Tvivl ses ofte at være involveret i OCD’ens mekanismer og for den OCD-belastede kan tvivlstanker være en stor udfordring i arbejdet med OCD’en.

Tvivl er dog ikke i udgangspunktet problematisk. Problemet opstår når irrationel tvivl tillægges

uhensigtsmæssig betydning.

Kan vi lære at tænke anderledes i forskellige situationer og derved ændre måden, vi føler og handler på i de situationer, vi indgår i?

Hvordan kan vores basale antagelser og levereglerom os selv, andre og verden være begrænsendefor vores psykiske velvære?

I artiklens første del møder vi Bente, Peter og Lis, som har 3 forskellige typer af OCD. Typerne der illustreres er bakterie-OCD, tjekke-OCD og orden/symmetri-OCD. Vi ser eksemplificeret hvordan deres OCD har udviklet sig og det forklares nærmere hvordan deres OCD fungerer. 

I artiklens anden del møder vi Sandra, Søren og Karsten, som har 3 forskellige varianter af OCD-tanker med seksuelt indhold. De tre typer er homoseksuel-OCD, pædofili-OCD og dyresex-OCD. Vi ser eksemplificeret hvordan deres OCD har udviklet sig og det forklares nærmere hvordan deres OCD fungerer. 

En personlig beretning om at forstå OCD, når man ikke selv har det - hvordan det føles at være angst, og at angsten slet ikke er så forskellig fra den angst, som vi alle sammen kender.

Internalisering af tanker, som blot er tanker, kan skabe store problemer, og dette illustreres igennem eksemplet om Bjarne. Internaliseringsprocessen og dennes konsekvenser beskrives igennem en ny model for internalisering.

Mange OCD-belastede oplever stor skam over deres lidelse. De skammer sig over det at have en psykisk lidelse eller over de tanker, de har. Mange skammer sig over begge dele. Denne artikel beskriver det dobbelte problem i at være angst og samtidig skamme sig over at være det. Desuden sættes der fokus på, at OCD-belastede slet ikke opfører sig så forskelligt fra andre, som man måske kunne tro.

I arbejdet med OCD-problematikker, er der flere der har svært ved at skelne mellem egne tanker, og de tanker OCD’en er med til at skabe. Denne artikel introducerer begrebet eksternalisering, og hvorfor det er en gavnlig og vigtig tilgang til ens terapi, og den måde man forholder sig til at være ramt af en psykisk belastning.

Dette er et interview med en pårørende til OCD. Nikolaj er mand til Laura, som går på klinikken fordi hun har OCD omkring parforhold og sygdom, hvor hun frygter at blive syg af kræft. Laura og Nikolaj har kendt hinanden i 13 år, men er først inde for den seneste årrække blevet bekendt med, at Lauras reaktioner skyldes OCD. I den forbindelse har terapi været en stor hjælp for dem, fordi de har fået viden og redskaber der gør dem bedre i stand til at håndtere OCD i hjemmet. 

Livet med OCD kan være, og er for mange, en kamp mod sig selv og en sygdom, som ikke giver slip ”bare sådan lige”. For udefrakommende er OCD-belastede plagede af deres tilstand, men hvordan er det egentlig at være i orkanens øje? Hvordan finder man motivationen til at kæmpe i mod OCD’en, og hvordan finder man sejrene i en hverdag, hvor alting nogle gange virker, som om det hele kan være lige meget? Det, og meget andet, spurgte jeg en klient om.

Artiklen fortæller om metoder ved kognitiv adfærdsterapi - om eksponering og responshindring og hvordan angstsystemets niveauer står i relation til dette arbejde. 

Hvad vil det sige at være pårørende til en, der har OCD? Hvilke problematikker er der forbundet med det, og hvad kan man gøre for at undgå disse? Denne artikel peger på nogle typiske faldgruber ved at være pårørende til OCD-belastede, og giver efterfølgende forklaringer på, hvorfor disse faldgruber er der, samt hvordan de kan undgås.

OCD kommer til udtryk på mange forskellige måder - lige fra bakterieangst med overdreven håndvask for at sikre sig, at hænderne er helt rene, over tjekkeadfærd hvor det kan tage timevis at tage på arbejde, fordi man skal tjekke om komfuret nu er slukket, til tanker hvor man frygter, at man måske er pædofil og derfor ikke tør have med børn at gøre. Det kan virke ulogisk at så forskellige symptomer kan samles under ét navn, og der er da også mange årsager til det. I denne artikel sætter vi fokus på menneskets angstsystem for at komme nærmere et svar.​

Lidelsen OCD opstår via forskellige faktorer, der spiller sammen og påvirker hinanden for at udvikle symptomer på OCD. Nogle af de ting, der spiller sammen, er tydelige og observerbare, mens andre synes at være sværere at få øje på. Den kognitive adfærdsmodel er et godt redskab til at forklare, hvordan OCD opstår og vedvarer.​

Nogle gange opstår der nye symptomer i takt med, at de gamle forsvinder. Nogle gange er der tale om ”gamle” symptomer, der vender tilbage, men andre gange opstår der nye og hidtil ukendte symptomer. Ofte ses dette, paradoksalt nok, i forbindelse med bedring under behandlingen...

Mentale handlinger er en vigtig del af selve mekanismen i alle former for OCD og med til at gøre sygdommen så vedholdende.

Der findes mange forskellige former for mentale handlinger, og de er sjældent helt ens fra OCD-ramt til OCD-ramt. De er udtryk for problemløsningsstrategier – strategier, der skal fjerne ubehag – og hvis man én gang har oplevet, at ubehaget er blevet reduceret ved en given strategi, så vil man automatisk søge hen mod denne igen.​

OCD-belastede er ikke altid klar over, at de tvangstanker, de oplever, skyldes en sygdom. I stedet tænker mange, at det handler om dårlige egenskaber hos dem selv. Set i lyset af dette, er det ikke svært at forstå, hvorfor mange er yderst skamfulde over indholdet af deres tvangstanker. Af frygt for at blive afvist af familie og venner, opfattet som sindssyg eller blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, er mange OCD-ramte derfor tilbageholdende med at fortælle om deres symptomer, og nogle holder dem hemmeligt for evigt. ”De ville ikke holde af mig, hvis de kendte mine inderste tanker”, er en frygt, mange kan nikke genkendende til.​

Når pårørende involveres i og tilpasser sig den OCD-belastedes symptomer, taler man om, at familien assisterer OCD’en. Familie-assistering (eller FA) henviser til forskellige typer ting, familiemedlemmer gør, for at forhindre eller lette den OCD-belastedes angst. Disse handlinger kan også hjælpe familien eller partneren til mere effektivt at komme igennem daglige rutiner, f.eks. ved at hjælpe den OCD-belastede med ritualerne. Assistering udføres altså også for familiens skyld, som en måde at få hverdagen til at fungere på.​

Funktionere bag ved tvangstankerne og tvangshandlingerne er meget kompleks, og for at kunne overskue disse er det nyttigt at opdele dem i henholdsvis retrospektive, reaktive og proaktive funktioner.

Artiklen fokusere på de proaktive funktioner - særligt erindringsbevis strategien og giver indblik i læringsmekanismen og den erfaringsbaserede nytteværdi til OCD-regulering, som er med til at opretholde funktionen.