OCD i forbindelse med fødsel

Artikel af Psykolog Jesper Krogholt, specialist i OCD

Udgivet 19. januar 2015

Hent artikel

Udskriftvenlig version

 

OCD i forbindelse med fødsel

 

I forbindelse med fødsel oplever ca. 10% af kvinder uønskede, ubehagelige tanker, som de bliver forskrækket over, og som skaber angst gennem en længere periode efter fødslen. Belastningen, som disse tanker skaber, bliver ofte misforstået som en efterfødsels­depression eller forbliver skjult/uopdaget.

 

 

OCD i forbindelse med fødsel

 

I forbindelse med graviditet og fødsel kan der opstå stærkt ubehagelige tanker, som man bliver forskrækket over. Det er de færreste, der ikke får sådanne tanker, men for nogle udvikler det sig til et stort problem. Et problem, som man ofte holder for sig selv, alt imens man prøver på at  forstå, hvorfor man har tankerne og samtidig prøver på at undgå, at de opstår. Det særlige ved denne situation er, at det er selve håndteringen  af tankerne, som bliver til en stor del af problemet, og dette kan udvikle sig til OCD (på dansk betegnet som tvangs­tanker og tvangs­handlinger). 

 

Når OCD udvikler sig efter fødslen beteg­nes det som postpartum OCD (for­kortet ppOCD) eller på dansk efterfødsels-OCD. Forældre med efterfødsels-OCD oplever ofte uønskede aggressive eller seksuelle tanker om deres baby. Når man bliver forældre, får man et ansvar for at beskytte og tage sig af et nyt skrøbeligt liv, hvilket kan være både overvældende og skræm­mende, og det kan være svært at forstå, at man kan få agressive eller seksuelle tanker om det lille væsen, som man føler så stor kærlighed til.

 

Hvad er efterfødsels-OCD?

 

For nogle mødre og fædre kan det at blive forældre igangsætte efterfødsels-OCD. En udbredt angstlidelse, hvor man oplever voldelige og forstyrrende tanker, forestil­­­­­­­linger eller impulser. Symptomerne kan begynde pludseligt, efter den nye baby er kommet til verden, eller allerede eksiste­rende OCD symptomer kan forstær­kes ved det nye forældre-ansvar.

 

Efterfødsels-OCD kan involvere alle former for OCD symptomer, men de mest almindelige er tankeindhold om at gøre skade eller er af seksuel karakter. Skades­tankerne kan både være frygt for at gøre skade ved et uheld eller med vilje.

 

Uønskede voldelige tanker

 

Et eksempel på uønskede voldelige tanker kunne være en mor til et barn med kolik, som frustreret af babyens gråd, får et forestillingsbillede af hende selv kastende barnet ud af et åbent vindue fra lejlighedens 3. sal. Tanken opstår uventet og fremkalder angst/ubehag, og moderen bliver meget  forskrækket og oprørt over at have fået tanken. Hun tænker måske: “Hvorfor får jeg denne tanke? Betyder dette at jeg måske kan finde på at skade mit barn? Hvad nu hvis jeg mister kontrollen og kaster mit barn ned ad trappen? En ordentlig mor ville ikke få tanker som disse”. Efterfølgende vil hun måske undgå at komme i nærheden af lejlighedens vinduer, mens hun bærer sit barn eller holder det ekstra stramt ind til kroppen i nærheden af vinduer. Hun vil måske gentagende gange skulle forsikre sig om, at alle lejlighedens vinduer er lukket, eller hun bliver måske nu bange for at skulle komme hen til sit barn når det græder, fordi hun nu frygter at tankerne kommer igen eller at hun skulle kunne komme til at gøre noget impulsivt eller farligt. Hun vil måske prøve at få andre til at tage sig af barnet, om muligt, samtidig med at hun vil føle en stor skyld og sorg over dette.

 

Uønskede seksuelle tanker

 

En anden almindelig type tanke er uønskede tanker af seksuel karakter om sit eget barn. De vil ofte være stærkest omkring bleskift eller badesituationen. De kan forekomme som tanker (“Hvad hvis jeg rører mit barn på en upassende måde?” eller “Hvad nu hvis jeg bliver opstemt af det?”), forestil­lings­­billeder med scener af seksuel karakter eller en følelse af en impuls til at gøre noget seksuelt i forhold til barnet. Som et resultat af denne tanke, tænker man måske: “Hvil­ken slags person får dog sådanne tanker? Betyder det, at jeg er pædofil, eller at jeg kan gøre mit barn fortræd? Dette er sygt. Jeg bør ikke have denne slags tanker. Hvad ville andre dog ikke tænke, hvis de vidste, hvad jeg tænker”. Herved kommer der en oplevelse af skam og frygt, som giver angst og undgåelsesadfærd, og som efterfølgende fastholder OCD’en. 

 

Uønskede tanker om fare for barnet

 

En tredje almindelig type tanker er en tilbagevendende frygt for, at noget er sket babyen, f.eks. at barnet ligger i barnevognen og er holdt op med at trække vejret eller bliver kvalt i noget. Moderen/faderen tænker måske: “Det er mit ansvar at forhindre enhver form for skade på mit barn. Hvis jeg har en tanke om, at der kan være sket barnet noget, så skal jeg tjekke med det samme. Den mindste smule tøven vil måske kunne få fatale følger. Det vil enhver ordentlig forælder gøre. Hvis jeg får en tanke uden at følge op på den, og min baby dør, så vil det være min skyld.”. Disse tanker, og måden at opfatte tankerne på, kan så betyde at barnevogn og andet skal tjekkes et utal af gange. Hver eneste gang introduceres den chokerende mulighed for at barnet er ved at dø. Noget som vil virke opslidende på enhver forælder. 

 

Hvordan opdager jeg, at min partner/pårørende har Efterfødsels-OCD?

 

Ydre tegn på at OCD er involveret kan eksempelvis være følgende:

 

  • undgår at holde barnet eller at sidde med barnet

  • overdreven vask/sterilisering af sutte­flasker og andet som baby skal have i munden

  • overdreven vask af babytøj, familiens tøj, rengøring af omgivelserne omkring baby

  • isolering af babyen for at forhindre familiemedlemmer eller andre i at “forurene” eller “smitte” babyen

  • konstant tjekke babyen (Babyens vejr­trækning, sikkerhed m.v.)

  • pågældende forælder søger bekræftelse hos andre om at være en god mor/far eller at en given handling ikke har skadet barnet

 

De ydre, synlige tegn kan være “toppen af et isbjerg” fyldt med tvangstanker og tvangshandlinger, men kan også være helt inden for normal adfærd. Der er stor individuel forskel i forhold til hvor meget rengøring, hygiejneforholdsregler og opsyn man tilstræber i sin hverdag og omkring en nyfødt. Ovenstående behøver derfor ikke nødvendigvis være et tegn på OCD, men bør være bekymringstegn.

 

Efterfødselsdepression og efterfødsels-OCD

 

Efterfødselsdepression og efterfødsels-OCD følges ofte ad, men det bliver ofte overset af både den deprimerede og behandlerne, at der er OCD involveret. Et amerikansk studie viste, at der ved efterfødsels­depres­sion samtidig optræder efterfødsel-OCD i 57% tilfælde.

 

Mange er skamfulde over tankerne, og holder dem for sig selv. Man prøver på at få dem væk igennem forsøg på tankekontrol, men helt modsat den tilsigtede virkning, så forstærker forsøget på tankekontrol de uønskede tanker. Dette ofte både i forhold til hyppighed og intensitet, ligesom det spreder sig ud på flere og flere situationer.

 

Man skal også være opmærksom på, at oplevelsen af tankerne og den efterfølgende håndtering er en kæmpe belastning i en i forvejen belastet tid (pga. det lille nye familiemedlem), som kan resultere i depressionslignende reaktioner, hvor det egentlige problem er OCD’en.

 

Hvorfor udvikles efterfødsels-OCD

 

Forskningen kan ikke fortælle os dette konkluderende.  Ofte vil man have haft en uerkendt OCD-problemstilling forud for igangsættelsen af efterfødsels-OCD. Langt de fleste forældre oplever uønskede tanker om at skade sit barn, og hvis man i forvejen har tendens til at kunne udvikle OCD, så vil det ofte vise sig her.

 

Efterfødsels-OCD er langt mere udbredt end hidtil antaget. Et amerikansk studie (se sidst i artiklen) viser at omkring 10-11% af kvinder oplever OCD efter en fødsel. Der er desværre ikke en tilsvarende måling for mænd, men det må formodes også at være højt.

 

Behandling af OCD

 

OCD kan behandles effektivt med målrettet kognitiv adfærdsterapi. Medicinsk behand­ling er også mulig med en vis effekt, men er ofte uønsket grundet amning. Resultaterne ved veludført kognitiv adfærdsterapi er også så gode, at det er et godt første valg. I svære tilfælde vil det være nødvendigt at denne udføres af en specialist i OCD.

 

Graviditets-OCD

 

Det skal bemærkes, at der også er en større gruppe kvinder (og mænd) som oplever ubehagelige, og uønskede tanker i forbin­delse med graviditet, og ubehagelige tanker om at kunne skade fosteret. Det kan f.eks. være igennem fødeindtag, bakterier eller måske tanker, som antager magisk karakter. F.eks. “Hvis jeg ser en handi­cappet person, så bliver mit barn også handicappet”. Det kan også være et belastende stort fokus på at alt skal være optimalt omkring fosteret/graviditeten, hvor en følelse af skrøbelighed og oplevelse af katastrofetanker vedvarende fastholder fokuset på dette. “Hvis ikke babyens forhold er 100% optimale hele tiden, så er det min skyld, at det bliver handicappet/aborteret”. Dette kan f.eks. være i forhold til moderens tilstand, søvn, fødeindtag, vitamintilskud, udsættelse for pesticider i hverdagen m.v.

 

Efterfødsels-OCD og mænd

 

Artiklen har primært fokuseret på efter­fødsels-OCD med moderen som udgangs­punkt. Dette er et stilistisk valg af hensyn til artiklens læsbarhed. Det skal dog nævnes, at også mænd oplever OCD som relaterer sig til graviditet og fødsel. Det kan være mange af de samme ting, som er blevet eksempli­ficeret i artiklen, men en større del får afledte OCD problemstillinger, hvor fokusset i højere grad rettes mod andre faktorer end direkte i forhold til barnet. F.eks. “For at sikre min familie så må jeg ikke igangsætte handlinger på bestemte klokkeslet” eller “Ved at tænke/se bestemte ord bringer jeg ulykke til os”. Denne indirekte efterfødsels-OCD kan også forekomme hos kvinder, men der ses i praksis et større antal afledte OCD-typer hos mænd.

 

For de forskningsinteresserede

 

Et amerikansk studie fra 2009 (Miller et al., 2009) fulgte 461 kvinder i tiden efter fødslen for at undersøge udbredelsen af OCD symptomer blandt et almindeligt udsnit af befolkningen. De 461 deltagere i undersøg­el­sen kom fra en almindelig fødselsklinik i USA. Der blev henholdsvis 2 uger og 6 måneder efter fødslen foretaget en test for angst, depression og OCD.

 

Ved 2 uger efter fødslen blev 11% af kvinderne testet positive for OCD symp­tomer. Ved 6 måneder efter fødslen havde halvdelen af disse fortsat OCD, mens yderligere 5,4% havde udviklet nye OCD symptomer. Den nye gruppe med OCD symptomer (på 5,4%) havde desuden indikationer på depression og angst ved 2 ugers vurderingen (der var tydelig korre­lation mellem disse to målinger).

 

Almindeligvis angives udbredelsen af OCD til mellem 2-3 % (livstidsrisiko), mens dette studie viser, at mellem 10-11 % af kvinder efter fødsel oplever OCD symptomer over diagnosegrænsen. Studiet demonstrerer  således, at problemet er langt mere udbredt end hidtil antaget, og at der er god grund til at tro, at OCD ofte bliver overset.

 

Hyppigt forekommende tanker

Frygt for uheld eller forsætligt at skade barnet ved…

 

  • At handle på en uønsket trang til at såre eller dræbe barnet

  • At knivstikke barnet

  • At kvæle barnet

  • At ryste barnet ihjel

  • At miste kontrollen og drukne barnet under badning

  • At smide barnet ud af vindue/ned af trappe
     

Frygt for at handle seksuelt upassende ved…

 

  • At have et hemmeligt ønske om at forulempe barnet

  • At have rørt barnet på en seksuel måde

  • At føle sig seksuelt tiltrukket af barnet

 

Frygt for at være uansvarlig ved …

 

  • At ved et uheld forgifte barnet ved forkert rengøring af sutteflaske / legetøj

  • At have for lidt opsyn med barnet, f.eks. medførende vuggedød eller uheld

  • At barnet kvæles pga. skødesløshed med tøj, sengetøj eller andet.

 

Efterfødsels-OCD

Efterfødsels-OCD er betegnelsen for OCD, der opstår i efterfødselstiden, typisk inden for de første 6 måneder efter fødsel. De uønskede, ubehagelige tanker vil ofte handle om at skade barnet eller seksuelle tanker i forhold til barnet.  Efterfødsels-OCD betegnes også som postpartum (ppOCD) eller postnatal (pnOCD).

 

FLERE ARTIKLER

OCD Klinikken

© 2020 OCD Klinikken - Copyright - angiv altid kilde ved ref.  - www.ocdklinikken.dk