Generelt om OCD

Generelt om OCD

 

OCD (på dansk obsessiv kompulsiv tilstand) er efterhånden blevet en kendt psykisk lidelse. Tv-programmer og avisartikler har gjort sit til at udbrede kendskabet til denne stærkt belastende lidelse, som det anslås, at mellem 1½ og 3% af befolkningen, det vil sige mellem 100.000 og 150.000 mennesker, vil komme til at lide af i løbet af deres levetid.

 

Der er sket store fremskridt med behandlingsmetoden af OCD, hvor kognitiv adfærdsterapi har vist sin virkning. Det teoretiske grundlag for behandlingen har dog været mangelfuld, og i OCD klinikken er der udviklet en del ny teori, som har givet betydningsfuld indsigt i lidelsen og som giver nye behandlingsmuligheder.

 

Obsessioner er angstprovokerende tanker/impulser/forestillingsbilleder, hvor individet som respons forsøger at reducere deres betydning ved at ignorere, undertrykke eller neutralisere dem med en anden handling eller tanke (kompulsioner).Kompulsioner kan være gentagen adfærd eller mentale handlinger. Gentagen adfærd er ydre handlinger, som tvangsmæssig vask af hænder og tjekke-ritualer, hvor de mentale handlinger er indre handlinger som at bede, tælle eller gentage sætninger i hovedet. Både de ydre og indre handlinger er ubehagelige og uønskede, men samtidig føler den pågældende en stærk tilskyndelse til at udføre dem.

 

Det er som regel kompulsionerne som umiddelbart præsenterer sig. Vi kender alle den kompulsive vasker, som intensivt og længe vasker sine hænder, tøj, krop og/eller hus, ligesom vi også kender den kompulsive tjekker, som føler sig nødsaget til omhyggeligt og gentagen at tjekke f.eks. om hoveddøren er låst eller om el-artikler i huset er slukket. Dette er umiddelbar synlig adfærd, som vi let kan se er et problem for vedkommende. Men denne synlige adfærd er kun en del af den adfærd, som et individ med OCD foretager sig afledt af obsessionen. Indre adfærd kan bestå i mentale kompulsioner, i neutraliseringer eller i anden adfærd som ikke er umiddelbar synlig for en udenforstående (f.eks. bevisundersøgelse, monitorering m.v.).

 

I det følgende gennemgås kort de store hovedgrupper af OCD:

 

Tjekkeadfærd (tvivl i forbindelse med frygt for en konsekvens)

 

Tjekkeadfærden kan være meget forskelligt begrundet, og tage udgangspunkt i vidt forskellige obsessioner. Fællestrækket for obsessionerne er dog en frygt for en katastrofal konsekvens. F.eks. brand, indbrud, uheld osv. Tjekkeadfærd kan ses på tværs af OCD subtyper, hvor det som tjekkes f.eks. også kan være om bestemte objekter er rene, talt korrekt eller korrekt placeret. Tjekkeadfærd kan også være i forhold til om bestemte tanker eller billeder har forladt bevidstheden eller ikke kommer retur (monitorering) og tjek af erindringer i et forsøg på at forsikre sig selv om, at noget er gjort tilstrækkeligt.

 

Kontaminationsfrygt

 

Størstedelen af individer med kontaminationsfrygt har sygdomsfrygt, f.eks. at pådrage sig en HIV-infektion ved at røre noget en anden har rørt ved, men kan også være i form af frygt for mental forurening, dvs. frygt for at steder, objekter eller mennesker overfører uønskede egenskaber til vedkommende.Følelsen af kontamination udløser undgåelsesadfærd og forsøg på forebyggelse ved at fjerne potentielle kilder til kontamination. ”Inficerede” individer forsøger at begrænse spredningen af kontamination ved at isolere deres hænder, f.eks. ved at bruge fødder eller albuer til at åbne døre. Det opleves som at kontaminationen vil bestå, indtil adækvat rengøring har fundet sted, men de oplever, at det er svært at opnå sikkerhed for tilstrækkeligheden af deres rengøring.Frygt for HIV-infektioner er i dag et af de vigtige temaer for sygdomsrettet kontaminationsfrygt. I 1970erne var det syfilis og gonoré, i 1980erne herpes og siden 1990erne således HIV.

 

Frygt for egne tanker/forestillingsbilleder/impulser

 

Denne subtype er karakteriseret ved en tanke/forestillingsbillede som vækker ubehag/angst, og som den OCD-ramte frygter skulle repræsentere et virkeligt ønske, lyst eller behov. Denne tanke kan ikke integreres i selvforståelsen og er stærkt uønsket. Det kan være tanker om at skulle være pædofil, homoseksuel, pyroman, morder eller andet. Der opstår tvivl om, hvorvidt dette er et skjult ønske og om egne impulser kan kontrolleres.

 

Symmetri og arrangéren

 

Ved denne subtype skal objekter stilles eller bevægelser foretages i en bestemt rækkefølge, symmetri eller anden bestemt orden, et bestemt antal gange o.l. Disse ritualer skal udføres på en specifik måde og det kan tage lang tid. For at sikre at det bliver udført helt rigtigt, kan det skulle gøres meget langsomt, således at vedkommende kan indprinte sig og sikre sig den fulde opmærksomhed på udførelsen. Obsessiv langsommelighed er et udtryk for dette i ekstrem grad. Ofte vil individet beskrive, at der skal opnås en følelse af ”lige-tilpas”, som ikke nærmere kan forklares, og at der ikke er tale om angst.

 

Udsmidningsfrygt (samletrang / hoarding)

 

Udsmidningsfrygt benævnes som regel samletrang, men samletrang er associeret med en række andre lidelser (f.eks. skizofreni, demens, autisme, mental retardering) og er således ikke specifik for OCD. I forhold til OCD kan samletrang ses som et udtryk for en frygt for at smide noget ud, som ikke skulle have været smidt ud, og man kunne derfor med rette kalde det for en udsmidningsfrygt i stedet. Rationalet bag denne frygt kan være meget forskellig. Et eksempel kunne være en kvinde som ikke vil skille sig af med sine breve, fordi hun frygter at have overset noget vigtigt. I sin mere udtalte grad kan der være tale om større ophobninger af aviser, reklamer, aflagt tøj og, i de sundhedsmæssigt værste tilfælde, husholdningsaffald.

 

Der findes en del andre mindre ofte kommende OCD former/typer, og du er velkommen til at henvende dig for at høre nærmere.

 

Funktionskomplekset bag OCD

 

Funktionerne bagved tvangstankerne og tvangshandlingerne er meget kompleks, og for at kunne overskue disse er det nyttigt at opdele dem i henholdsvis retrospektive, reaktive og proaktive funktioner:

 

Retrospektive funktioner:

 

Bekræftelsessøgen – dvs. forsøg på retrospektivt at afklare om der er sket en frygtet konsekvens (konsekvensafklaring) eller om andre mener det er muligt at den skulle kunne ske (sandsynlighedsafklaring).

 

Selektiv bevisførelse – dvs. enten en retrospektiv erindringsgennemgang for at finde beviser for sandhedsværdien i det obsessive indhold eller en hypotesetestning. Sidst nævnte er en afprøvning af rigtigheden af de antagelser som det obsessive indhold tilskriver, og vil ofte være af begrænset ”videnskabelig” kvalitet.

 

Reaktive funktioner:

 

Neutraliserings adfærd – dvs. annullering af tanker eller handlinger som forbindes med negative konsekvenser (brug af ”undo”).Tankeundertrykkelse – dvs. at distrahere sig selv ved at tænke på/foretage sig noget andet

 

Undgåelsesadfærd – dvs. undgåelse af personer, objekter eller situationer der via association kan udløse obsessionen.

 

Ansvarsmodulering – ved at overflytte ansvaret til en ledsager, til terapeuten, til familien kan den obsessive midlertidigt fjerne trusselsbilledet.

 

Proaktive funktioner:

 

Erindringsbevisopbyggelse ved almindelig klassisk kompulsiv adfærd (afvaskninger, tjek af el-artikler/hoveddør m.v.). Dette er et proaktivt tiltag til undgåelse af et fremtidigt ukontrollabelt angstanfald.

 

Aktiv monitorering af tanker/handlinger. Forebyggelse af bestemte tanker, som kan udløse obsessionen, herunder den aktive monitorering af fraværet af tanken, som tænkes at kunne være en obsession i sig selv.

 

De forskellige angstreducerende teknikker er teknikker som individet spontant har valgt (afprøvet) og fundet brugbare til angstreduktion, og denne spontane udvælgelse er det som giver den store forskellighed i hvordan OCD præsenterer sig. Nogle angstreducerende teknikker er mere oplagt i forhold til bestemte obsessive temaer (f.eks. vaskekompulsioner ved kontaminationsobsessioner), hvorfor man vil se en sammenhæng mellem bestemte teknikker og bestemte temaer, men i øvrigt vil det være individuelt, hvilke og hvor mange teknikker der anvendes. Teknikkerne kan være synlige eller skjulte (fysisk skjult adfærd eller mental adfærd) for en udenforstående, og vedkommende kan selv være mere eller mindre bevidst om den funktionelle sammenhæng mellem teknikken og obsessionen.

 

Alle teknikkerne, såvel de retrospektive, de reaktive som de proaktive spiller en rolle i opretholdelsen af obsessionen. De er alle med til at bekræfte obsessionens nødvendighed/rationalet, og den proaktive funktion spiller en særlig rolle.

 

Den proaktive funktion

 

Man kan sige, at der for OCD gælder en omvendt bevisbyrde: ”Skyldig indtil bevist uskyldig”. Hvordan afgør man, om hænder er rene i fravær af synlig snavs? Det er jo faktuelt muligt, at hænderne kan være ”inficeret”, selvom det ikke er synligt. Det eneste redskab, vi har til at afgøre det, er at prøve at opbygge et erindringsbevis til at afgøre sagen. Vi skal således kunne redegøre for hændernes gøren og færden siden sidst kendte uinficerede tilstand. Det stiller meget store krav til ens erindringsevne, og når det bliver klart, at det er ”nødvendigt” at opbygge et sådant erindringsbevis, så kan en strategi være at man proaktivt prøver at lave beviset, i stedet for at det kun bliver et retrospektivt bevis.

 

Det vi skal søge at bevise, er det så, at hænderne er inficeret, eller at det ikke har været muligt, at de er blevet inficeret. En sort/hvid tænkning hvor hænderne kan ikke være mere eller mindre inficeret – nej enten er de inficeret eller også er de ikke - er betydningssætter af erindringsbeviset. Enhver tænkelig mulighed giver en sandsynlighed som uagtet dens størrelse er tilstrækkelig til at hænderne kan tænkes som inficeret.

 

At opbygge et erindringsbevis retrospektivt er nærmest umuligt. Prøv selv. Hvad har dine hænder rørt ved, siden sidst du vaskede hænder? Kan du garantere, at du har fået det hele med? Forestil dig at dine børn bliver alvorligt syge, hvis du har overset det mindste! Det skal altså være en 100 % garanti og ikke bare en almindelig sådan cirka vurdering. Det vil kunne få panikken frem og resultere i ihærdige forsøg på at fjerne de forestillede muligheder for skade (alt hvad man muligvis kan have rørt ved skal vaskes omhyggeligt). Hvis man på denne måde først begynder at tvivle på sin egen erindringsevne, så kan det have nogle konsekvenser, som vi ser på lidt senere.

 

Hvis vi nu i stedet prøver proaktivt at opbygge et erindringsbevis, så har vi lidt større chance for at stå med et brugbart erindringsbevis til slut. Vores vigtigste redskab vil være vores opmærksomhed. Vi skal nu have opmærksomheden rettet mod vores hænder hele tiden. Alt hvad vi rører ved, skal vi omhyggelig vurdere og notere os, og denne omhyggelighed kan tage karakter af en udøvelse som er langsom, gentaget og stærkt opmærksomhedskrævende.

 

Når vi danner vores erindringsbevis, vil det være en fordel at benytte flere sansemodaliteter (f.eks. hørelse, syn, berøring osv.). F.eks. hvis vi skal tjekke om komfuret er slukket. Vi kan lytte til det (mange komfurer laver en lyd, når de er tændt), vi kan røre ved kogepladerne, vi kan se på pladerne, om de er varme (røde) og på kontakternes stilling – måske de varme plader endda afgiver en svag lugt, som vi så kan konstatere fraværet af. På denne vis kan vi ved at kombinere sansemodaliteterne styrke erindringsbeviset, og øge chancen for at det bliver accepteret/ godkendt, hvis der skulle blive brug for det.

 

Hvornår bliver der så brug for erindringsbeviset? Det gør der i det øjeblik, der bliver sået tvivl ved, om det frygtede kan ske/kan være sket, og alvoren forøges ved afstand i tid og sted. F.eks. et individ som omhyggelig tjekker om døren er låst. Naturligvis gøres dette for at sikre at en frygtet konsekvens af en ulåst dør ikke vil ske, men der findes en mindst lige så gyldig grund til dette. Individet frygter at skulle stå i en fremtidig situation adskilt i tid/sted fra sin mulighed for at konstatere, om døren nu blev låst eller ej. Denne situation forbindes med et muligt angstanfald, kontroltab, genop­levelse af depressiv tilstand osv. Der er altså to katastrofesituationer på spil: a) Den umiddelbart frygtede konsekvens af en ulåst dør og b) En forestilling om at kunne stå i en fremtidig situation, der ikke kan mestres og som kan have personlige konsekvenser.

 

Der er en fysisk zone, hvor den obsessive stadig kan gå tilbage og tjekke, men når huset forlades, så har det større personlige omkostninger at gå tilbage, og jo større afstand hjemmefra jo sværere bliver det og jo større nederlag vil det ofte opleves som. Derfor skærpes kravene til beviset jo længere væk vedkommende skal hjemmefra.

 

Det at opbygge et erindringsbevis kan således være af største vigtighed, og de situationer, hvor erindringsbeviset bliver brugt, fungerer forstærkende for denne adfærd. Dette er en noget hyppigere forekommende begivenhed end den forestillede frygtede konsekvens, og der er derfor flere lejligheder til at adfærden bliver forstærket og fundet nyttig.

 

Behandling af OCD

 

Hele funktionskomplekset som her ganske kort er beskrevet (det er langt mere omfattende) skal medtages i behandlingen, og det er vigtigt at behandleren har et indgående kendskab til OCD, såfremt behandlingen skal være successfuld, ellers risikerer man blot at få en symptombehandling - hvor man i bedste fald er blevet trænet med kognitiv adfærdsterapi til at blive mere effektiv til at foretage erindringsbeviser, men desværre fortsat har funktionen i behold. Her fortsætter en betydelig sårbarhed og risiko for at det kun er en midlertidig forbedring.

 

I OCD klinikken arbejder vi intensivt på at udvikle nye metoder på baggrund af vores brede erfaring og opdateret viden om OCD behandling.

FLERE ARTIKLER

OCD Klinikken

© 2020 OCD Klinikken - Copyright - angiv altid kilde ved ref.  - www.ocdklinikken.dk