OCD artikel

OCD - en lidelse med mange udtryk

Artikel af stud. psyk. Freja Thomsen

Udgivet 12. august 2015

Hent artikel

Udskriftvenlig version

OCD - en lidelse med mange udtryk

 

OCD er forkortelsen for det engelske navn obsessive-compulsive disorder, på dansk kaldet tvangspræget lidelse. OCD kommer til udtryk på mange forskellige måder - lige fra bakterieangst med overdreven håndvask for at sikre sig, at hænderne er helt rene, over tjekkeadfærd hvor det kan tage timevis at tage på arbejde, fordi man skal tjekke om komfuret nu er slukket, til tanker hvor man frygter, at man måske er pædofil og derfor ikke tør have med børn at gøre. Det kan virke ulogisk at så forskellige symptomer kan samles under ét navn, og der er da også mange årsager til det. I denne artikel sætter vi fokus på menneskets angstsystem for at komme nærmere et svar.

 

 

 

Angstsystemet og tankesystemet

 

Angstsystemet er en del af den menneskelige overlevelses- og forsvarsmekanisme. Dengang mennesket levede ude i naturen, var der reel risiko for at blive angrebet af rovdyr eller fjendtlige stammer. For at undgå at dø når faren opstod, var det nødvendigt at være i stand til at handle hurtigt og effektivt, og det var nødvendigt at kunne forudse potentielt farlige situationer, så man kunne undgå dem. Angstsystemet kan inddeles i fire komponenter, der alle samarbejder med hinanden (GADs psykologileksikon, 2010):

 

  • En kognitiv del der husker tidligere farer eller forestiller sig, hvad der kunne blive farligt, og som kan planlægge hvordan man kan undgå eller forebygge farer. Man kan huske, at man engang fik et maveonde efter at have spist på en lidt snusket restaurant i udlandet, og derfor fortæller tankerne én, at almindelig foreskrevet hygiejne ved madlavning ikke er nok.

  • En emotionel del der giver os en indre følelse af uro eller ubehag, hvilket får os til at undgå de ting, der giver os disse følelser. F.eks. føler mange med bakterieangst et stort ubehag ved at røre ved ting, de formoder er beskidte.

  • En fysiologisk del der gør os i stand til at reagere hurtigt. Mange med angstlidelser oplever, at hjertet banker, og at de sveder, når de bliver udsat for det, de ikke bryder sig om. Det er kroppens måde at gøre os i stand til at reagere hurtigt på det, vi oplever som farligt.

  • En adfærdsmæssig del der gør, at vi enten ikke udfører de handlinger, vi finder angstprovokerende/ubehagelige, eller hvor vi laver handlinger, der skal få angsten/ubehaget til at gå væk. F.eks. når en person som er bange for at være pædofil skal sige en lille remse inde i hovedet, for at forsikre sig selv om, at det ikke er tilfældet.

 

Angstsystemet er en ’dramaqueen’

 

Mennesket har et meget effektivt angstsystem og det er det, der er en af grundene til, at vi har været så gode til at overleve. I de fleste tilfælde er det også hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at man ved, det er farligt at spise en fluesvamp, at man kun må gå over for grønt, fordi det er livsfarligt at blive kørt over af en bil, og at man sørger for at vaske hænder, når man har rørt ved råt kød. Men nogle gange overdriver angstsystemet. Det gør det, fordi det er tilpasningsdygtigt, hvilket vil sige at det er ligeglad med, hvad vi bliver bange for – det fortæller os bare, at vi skal være bange, så vi kan reagere. Et eksempel er hvis vi engang hørte om en patient, som slog sit knæ, og som på hospitalet kom i kontakt med en kødædende bakterie, der endte med at koste vedkommende benet. Her kan angstsystemet blive overaktiveret og rette al sin opmærksomhed på sår, bakterier, renlighed, hospitaler, læger og uregelmæssigheder i huden. Alle angstsystemets fire komponenter bliver aktiveret: vi kan kun tænke på, om vi slog os, da vi stødte ind i personen på gaden; vores hjerte begynder at banke hver gang huden er en lille smule rød et sted; vi føler stor angst for, at den røde plet måske i virkeligheden er en kødædende bakterie; og som konsekvens heraf handler vi ved hele tiden at undersøge huden for skrammer, læser på internettet om kødædende bakterier, bader konstant, skrubber huden og ringer måske til lægen hver gang vi får en rift.

                     

Alt dette gør vi ikke, fordi vi rent faktisk er blevet inficeret med en kødædende bakterie, og vi kan med vores fornuft godt fortælle os selv, at den hændelse vi hørte om er så sjælden, at vores reaktion er overdrevet. Men problemet er, at fordi angstsystemet er en del af vores overlevelsessystem, råber det meget højere, end vores fornuft gør. Det bliver noget intuitivt, en mavefornemmelse, og det er rigtig svært at skulle handle imod en mavefornemmelse, også selvom vores fornuft måske godt kan se, at mavefornemmelsen er irrationel. Det er som en lille ’dramaqueen’ der råber på opmærksomhed, og som skal have hjælp til at falde til ro.

 

 

Angstsystemet er ikke kræsent

 

Fælles for alle med OCD er altså, at angstsystemet enten er overaktiveret eller skævt aktiveret, så vi enten overdriver sund adfærd, eller fastholder vores opmærksomhed på noget irrelevant. De modtanker eller handlinger man udfører, kan kortvarigt sænke angsten/ubehaget, men tankerne vender altid tilbage, fordi angstsystemet stadig er aktiveret. I terapien får man hjælp til at håndtere angstsystemets reaktioner, og det er det, der får angsten/ubehaget til at blive mindre på længere sigt – hvilket får OCD’en til at blive mindre. Men hvordan kan det så være, at der findes så mange forskellige typer af OCD? Dette skyldes at angstsystemet ikke er systematisk i, hvad det hæfter sin opmærksomhed på. Hos nogle er det bakterier, hos andre er det orden, hos nogle tredje er det tanker om pædofili. Der er dog tendens til at være en sammenhæng mellem de tanker, man har og den type person, man gerne vil være. Dette kaldes værdier eller personlige leveregler. Abramowitz (2009) fandt ud af, at tjekkeadfærd ofte ses hos mennesker som føler stort ansvar over for andre, bakterieangst opleves ofte af personer som vægter renlighed og helbred højt, aggressive tvangstanker opstår hyppigst hos omsorgsfulde og følsomme personer, religiøse tvangstanker hos folk som vægter religiøse værdier højt og seksuelle tvangstanker hos folk med høj moral. Kort sagt er angstsystemet ikke kræsent med, hvad det bliver opmærksomt på. Det fortæller os bare, at vi skal være opmærksomme, og det er den opmærksomhed der holder OCD’en i live.

 

Opsummering

 

Angstsystemet er et fællestræk hos alle med OCD, og det er tankerne om de ting, man ikke bryder sig om, der adskiller de forskellige typer af OCD fra hinanden. Modtanker og modhandlinger får kort angsten/ubehaget til at falde, men OCD’en går først væk, når man får systematiske redskaber til at arbejde bevidst med angstsystemet, hvilket typisk vil ske gennem kognitiv adfærdsterapi.

 

Referencer

 

Abramowitz, J.C. (2009). Getting Over OCD

– A 10-step Workbook for Taking Back Your Life. New York: Guilford Press.

 

Bjerg, J. (2010). Gads psykologileksikon. Gads Forlag. 3. udgave, 1. oplag.

 

FLERE ARTIKLER

OCD Klinikken

© 2020 OCD Klinikken - Copyright - angiv altid kilde ved ref.  - www.ocdklinikken.dk