OCD artikel

Den kognitive adfærdsmodel for OCD

Artikel af stud. psyk. Cecilie Juul Hinze

Udgivet 8. juni 2015

Hent artikel

Udskriftvenlig version

Den kognitive adfærdsmodel for OCD

 

 

Lidelsen OCD opstår via forskellige faktorer, der spiller sammen og påvirker hinanden for at udvikle symptomer på OCD. Nogle af de ting, der spiller sammen, er tydelige og observerbare, mens andre synes at være sværere at få øje på. Den kognitive adfærdsmodel er et godt redskab til at forklare, hvordan OCD opstår og vedvarer.

 

 

OCD er en lidelse, som består af tvangstanker og tvangshandlinger. I faglige termer benyttes ordene obsessioner og kompulsioner for hhv. tvangstanker og tvangshandlinger. På engelsk oversættes det til obsessive og compulsive, som kombineres og resulterer i forkortelse OCD. OCD er det alment kendte navn for lidelsen.

 

Tvangstanker er uønskede tanker, ideer, billeder eller impulser, der opleves som truende, voldsomme, frastødende, meningsløse eller kombinationer af disse for personen, som oplever dem. Temaer for tvangstankerne kan inddeles i flere kategorier, herunder forurening, ansvar for skade, vold, sex, religion, samt behov for orden og præcision. De fleste mennesker med OCD har flere af disse temaer i deres tvangstanker, og form og indhold kan ændre sig over tid. (Catonguay & Oltmanns, 2013).

 

Men hvorfor opstår disse tvangstanker? Og hvorfor er de medvirkende til at skabe tvangshandlinger? Hvilke årsagssammenhænge synes der at være ved tvangstankernes opståen og vedligeholdelsen af symptomer hos de personer, der lider af OCD?

 

OCD er en såkaldt multifaktoriel lidelse, hvilket betyder, at der er mange årsager til lidelsens opståen. Disse faktorer er biologiske, miljømæssige såvel som psykologiske og denne artikel søger at belyse kendte psykologiske faktorer i OCDs opståen samt psykologiske mekanismer, som vedligeholder lidelsen.

 

Psykologiske forklaringer på OCD

 

I klinisk praksis er den kognitive adfærdsmodel for OCD bredt accepteret som forklaringsmodel for og beskrivelsen af OCDs opståen og vedvarende tilstedeværelse (Jónsson, 2014).
 

 

 

Ifølge denne model opstår angst og frygt ikke blot fra stimuli (påtrængende tanker, vurderinger af situationer og oplevelser), som er negative eller truende men også personens tolkning heraf. Tvangsmæssig frygt tænkes at opstå ud fra urealistiske tanker om vigtigheden af de påtrængende tanker, følelser og indtryk. Tvangstanker menes derfor at opstå, når tankerne mistolkes som værende overdrevent betydningsfulde eller truende.

 

Modellen antager en sammenhæng mellem disponerende faktorer (se faktaboks nedenfor) for at udvikle OCD og udløsende faktorer i personens liv, som fører til udviklingen af uhensigtsmæssige leveregler. Eksempler på sådanne leveregler kan have ordlyd som ”Jeg skal altid have styr på det hele”, ”Verden er et grundlæggende ubehageligt/farligt sted at være”, ”Jeg dur ikke til noget”.

 

Disponerende faktorer kan være:

 

  • Nedarvede genetiske forhold

  • Udviklingsmæssige problemer

  • Særlig sårbarhed grundet tidligere oplevelser

  • Overaktivt angstsystem

 

Det er bestemt muligt at leve med disse leveregler, men forekommer der en såkaldt udløsende hændelse, eksempelvis et dødsfald, skilsmisse eller anden større livsændring, kan der opstå tvangstanker, hvilket kan resultere i OCD.

 

Levereglerne forekommer ofte latente dvs. usynlige og ligger uden for bevidsthedens rækkevidde som implicitte tanker, hvorfor disse muligt sygdomsfremkaldende leveregler ikke altid er bevidste for personen selv. Derfor er vedkommende ikke opmærksom på, at personens adfærd og tanker styres af dem.

 

På grund af de uhensigtsmæssige leveregler, tolkes situationer, hvor tvangstankerne opstår, som værende truende og bliver derved tillagt stor betydning og opmærksomhed. Den negative fortolkning af situationen og tankerne skaber et kropsligt ubehag. Dette ubehag udgør så stor en trussel for personen, at det opleves som tvingende nødvendigt for vedkommende at handle på tvangstankerne, hvilket resulterer i tvangshandlinger og anden sikkerhedsadfærd – hvilket netop er, hvad der er kendetegnende for OCD.

 

Ved udførelsen af tvangshandlingerne mindskes ubehaget – midlertidigt. Dette medfører dog, at tvangshandlingerne og sikkerhedsadfærden forbindes med noget godt hos personen og derfor forstærkes. Problemet er, at der opstår en ond spiral, som resulterer i, at ubehaget med tiden udløses i stadig flere situationer og den lurende OCD spreder sig til stadig flere aspekter af personens liv. (Jónsson, 2014).  Til sidst kan personens funktionsniveau nedsættes til et punkt, hvor det ikke længere kan håndteres alene, og der skal opsøges professionel hjælp.

 

Vedvarende OCD

 

Den kognitive adfærdsmodel er ikke kun et redskab til at forstå oprindelsen af sygdommen, men kan også forklare nogle vedligeholdende mekanismer ved lidelsen. Modellen forklarer at levereglerne, der opstår som reaktion på tidligere oplevelser, integreres og automatiseres i personens tankegang. Disse nye leveregler anvendes derefter til at (over)fortolke fremtidige situationer, som personen kommer ud i, og på sigt automatiseres processen og foregår derved ubevidst. Resultatet er fortsatte tvangshandlinger, hvorfor lidelsen bliver vedvarende.

Den multifaktorielle sygdomsforklaring ved OCD gør, at der for forskellige personer findes forskellige årsager til lidelsens opståen. Der vil derfor, ved hver enkelt person, være forskellige disponerende og udløsende faktorer. Personer med OCD kan have vidt forskellig baggrund, både familie- og miljømæssigt, selvom de har symptomer på den samme lidelse i form af tvangstanker og tvangshandlinger, endda med samme tematik. Grundet de forskellige faktorer, der påvirker udviklingen af sygdommen, er det ligeledes problematisk at præcisere, hvorfor OCD er opstået hos den enkelte person.

Som nævnt bidrager den kognitive adfærdsmodel med forklaringer på, hvordan uhensigtsmæssige og irrationelle leveregler og automatiske tanker kan vedligeholde OCD-adfærden i forskellige situationer og hos forskellige individer.

 

Af Cecilie Juul Hinze, psyk. stud.

 

 

Referencer

 

Catonguay, L. G. & Oltmanns, T. F. (2013). Psychopathology: From Science to Clinical Practice. New York: The Guilford Press

 

Jónsson, H. (2014) Kognitiv adfærdsmodel for OCD. I: Bohni, M.K. & Bennedsen, B.E.(Red.), OCD Sygdom og behandling – for behandlere (s. 146-161). Hans Reitzels Forlag.  

Sikkerhedsadfærd

Sikkerhedsadfærd er specifikke adfærdsmønstre, som modvirker ubehag.

 

Eksempler på sikkerhedsadfærd er:

 

  • At undgå sociale arrangementer, hvis man oplever ubehag ved store forsamlinger.

  • At undgå at røre ved dørhåndtag på offentlige steder af frygt for at få bakterier på sig og derved opleve ubehag, grundet mistanke om smitte.

FLERE ARTIKLER

OCD Klinikken

© 2020 OCD Klinikken - Copyright - angiv altid kilde ved ref.  - www.ocdklinikken.dk