Internaliseringsprocessens konsekvenser

Artikel af psykologstuderende Jesper F. Pedersen

Udgivet 20. februar 2017

Internaliseringsprocessens konsekvenser

Dagligt oplever vi alle at tænke mere end tusinde tanker. Mange af dem når aldrig op i vores bevidsthed, men kan opstå som en flygtig flamme, for så at dø ud igen. Nogle af disse tanker opnår dog vores opmærksomhed, og vi ender med at behandle dem på en mere eller mindre hensigtsmæssig måde. 

I denne artikel laver jeg en beskrivelse af, hvad der sker, når vi internaliserer en tanke. For at gøre dette, må jeg dog først kort beskrive, hvad internalisering egentlig er.  Internalisering er en proces, hvor tankerne i vores hverdag, pludselig tager vores opmærksomhed og fokus, og man begynder at gruble over, hvad tanken betød, og hvorfor den opstod. Man ender med at påtage sig ansvaret for tankerne, og man danner derved et indtryk af ens person, ud fra en pludselig opstået tanke. Jeg vil via fortællingen om Bjarne og internaliseringsmodellen, gøre opmærksom på nogle af de konsekvenser, der er ved internalisering.

Modelfoto

Bjarne

 

Bjarne er lige blevet far, og har i tiden op til fødslen kæmpet med tanken om at være en god nok far. Han er utrolig omsorgsfuld og ansvarsbevidst, og vil derfor gøre alt for at sikre sit barns velfærd. 

 

Efter barnets fødsel har der været lidt komplikationer, hvor barnet har haft kolik, og derfor græder meget og er urolig. I disse perioder, hvor Bjarne ikke sover meget, er han begyndt at få tanken, omkring det måske ville være bedst, hvis de slet ikke havde fået barnet, eller hvis barnet ikke var der mere. Han kæmper meget mod tanken, da hans største drøm er at være der for sine børn. Det er særligt, hvis barnet er i køkkenet, at Bjarne får tankerne, om at han måske ville kunne finde på at stikke barnet med en kniv, og han har derfor bedt sin kone, Elisabeth, om at stå for madlavningen. Det er dog begyndt at sprede sig, da tankerne kredser om hvilke redskaber der kan skade barnet, og det begrænser endnu mere samværet med barnet. 

 

Elisabeth begynder at opleve, at Bjarne trækker sig mere væk fra deres søn, hvilket også skaber frustration hos hende. Bjarne mærker Elisabeths frustration, og dette er igen med til at skubbe til hans selvværd og selvforståelse, som den gode far og mand. Han føler sig bange for at skade barnet, når han nu kan få sådanne tanker, og vælger derfor at begrænse samværet med sin søn, for så kommer tankerne ikke. Dette skaber samtidig frustration over ikke at kunne leve op til det selvbillede, han har.

Internaliserings modellen

 

Jeg vil nu introducere en internaliseringsmodel, og benytte eksemplet med Bjarne til at tydeliggøre processen og de forskellige måder hvorpå internalisering kan  udspille sig. Internalisering er noget vi alle gør til tider, men i forskellig grad.

Hvis vi ser på modellen, så ser vi at det hele starter med en tanke.

 

Tanker

I vores hverdag tænker vi flere tusinde tanker, hvor de fleste af dem aldrig rigtig når op til overfladen, og får vores opmærksomhed. De fleste af de tanker, der endelig får vores opmærksomhed, behandler vi som regel uden de store problematikker. Men hvis tanken har ubehageligt indhold, kan en længere tankestrøm genereres og skabe ubehag. Disse tanker kan have forskelligt indhold som f.eks. skade af andre, erindring af tidligere oplevelser m.m. Når en tanke fanger vores opmærksomhed, kan vi opleve en trang til at handle på den. I eksemplet med Bjarne, kan man se, at Bjarne begynder at trække sig fra sit barn grundet de tanker, der opstår, og frygten for at de skulle blive til realitet. 

 

Ansvar
 

Som eksemplet illustrerer kan der opstå en ansvarsfølelse for at tankerne opstår, i stedet for blot at se dem for, hvad de er: tanker i en tankestrøm. Bjarne internaliserer sine tanker, hvilket vil sige, at han ser tankerne som en del af ham selv, og han tager ansvaret for at have fået dem, fordi han ser det som et udtryk for hans ønsker. En naturlig konsekvens af at se tankerne som et udtryk for ens person er at begynde overvåge sine tanker. Bjarnes bekymring om at skade barnet, kunne også få ham til at scanne lokaler for redskaber, der kunne bruges til at skade barnet. Når denne dør er åben, kan ubehaget begynde at sprede sig ind i andre aspekter af ens hverdag. 

 

Kontrol

 

En øget ansvarsfornemmelse, er også med til at vi begynder at tage forholdsregler, i forhold til at undgå de situationer, hvor tankerne opstår, eller laver forholdsregler i forhold til tankernes indhold. Et eksempel på dette, kan være Bjarnes beslutning om ikke at lave mad mere. En anden måde at reagere på, kunne være at man konstant overvåger ens tanker, og neutraliserer en tanke, med en remse. Begge måder at håndtere tanken på, er et forsøg på at opnå kontrol over tankerne, og prøve at styre deres retning, ved at undgå det, der giver de ubehagelige tanker, eller neutralisere tanken ved handling. Denne undgåelse begynder at virke belønnende, da der er et fravær af ubehag, eller et fravær af tanken, hvilket er med til at øge kontrol adfærden. Med en øget mængde af kontrol adfærd, kommer også et øget fokus.

 

Fokus 

 

Bjarnes fokus bliver på den ene side, at blive fri for tankerne, hvilket kan være med til at øge fokus ved at undgå emner, der kan skabe tankerne. Men Bjarnes stigende frustration, er også med til at gøre hans generelle tanker negative. Hvilket medfører, at han lægger mærke til oplevelser, der kan bekræfte hans egen frustration, blandt andet Elisabeth’s stigende frustration. Det negative fokus medfører ofte, at vi får nemmere ved at se det negative i vores hverdag, og derved også sværere ved at se det positive. Man kan sige, at Bjarne tager et par briller på, der kun tillader ham at se det negative, i stedet for det positive, der er omkring ham. Han kan nu blive opmærksom på ubehagelige tanker i andre situationer, og da han tidligere er blevet belønnet for at undgå det, der er ubehageligt, vil han automatisk have en trang til at gentage lignende adfærd, for at opnå samme oplevelse af reducering af ubehaget.

 

Selvværd


Når fokusset bliver negativt, sætter man spørgsmålstegn ved sig selv, og begynder en negativ spiral der kan tage mange former. I Bjarnes tilfælde kan fokusset ligge på at undgå de situationer, hvor han får tankerne om at skade sin søn, hvilket kan skabe en OCD situation. Fokusset kan også ligge på frustrationen, og oplevelsen af ikke at leve op til ens egen eller andres forventninger, hvilket kan skabe mere depressive tanker. I begge tilfælde vil selvværdet være dalende, hvilket igen gør at vi sætter spørgsmålstegn ved os selv, og kan skabe negative tanker. 
Samtidig kan kontroladfærden være med til at begrænse udfoldelserne i hverdagen, og skaber derfor et begrænset rum hvori vi kan handle. Aktiviteter der tidligere gav glæde i hverdagen, kan nu føles ubehagelige, og giver derfor også mindre livsglæde. Hvilket kan skabe en større hyppighed af negative tanker.

 

Sammenspillet skaber internalisering


De negative tankers hyppighed, stiger i takt med at vores ansvarsfornemmelse, kontrolbehov og fokus øges, og vores selvværd daler. Problemet starter med en tanke, men det er ikke tanken i sig selv der er problemet, det er måden vi reagerer på tanken.  


Ved at bryde internaliseringen af tankerne – at se dem som noget der sker af sig selv, uden vores indflydelse – kan vi også begynde at slippe noget af det fokus og ansvar der medfølger. Man skal ikke benægte at tankerne opstår, da man så stadig søger at tage kontrollen over dem. Men i stedet lade tankerne glide, og lære at sige pyt til de tanker der kan give os problemer, da de ikke er et udtryk for hvem vi er. Man skal lære at se, at det ikke er tanken der er problemet, men vores håndtering af den. 

I artiklen, ”Det er problemet der er problemet, og ikke personen”, introduceres begrebet om eksternalisering, som er modpolen til internalisering, og således vil det være anbefalelsesværdigt at læse videre i denne, hvis du ikke allerede har været omkring den. 

FLERE ARTIKLER

OCD Klinikken

© 2020 OCD Klinikken - Copyright - angiv altid kilde ved ref.  - www.ocdklinikken.dk